+45 28 34 42 22 Helle@slankecoachen.dk
Her har du anden del af min hurtige guide til at opnå BÅDE varigt vægttab OG en livsstil, du nyder. Første del finder du her.

8. Fjern fristelsersaadan_holder_du_vaegten

Hvis du fører kostdagbog, ved du, hvad der får dig til at falde i. Giv fristelserne til din tynde veninde og lad være med at købe nye. Hvad du ikke har i huset, kan du ikke spise.

9. Del portionen med en anden

Det kan være vejen frem, hvis du er ude at spise og gerne vil have dessert, eller hvis du bare har lyst til lidt sødt. Husk at en lille portion smager lige så godt som en stor – og hvis du spiser langsomt, varer den lige så længe.

10. Vær forberedt på fejltagelser

Det er en del af processen at falde i engang imellem. Tag en dyb indånding, stop selvbebrejdelserne og start igen. Husk at det tager lang tid at opbygge nye vaner.

11. Lær af dine fejltagelser

Hvis du kom til at spise forkert eller alt for meget, så prøv at finde ud af hvorfor. Når du ved det, kan du lettere forhindre, at det sker igen.

12. Vær forberedt på “døde” perioder, hvor vægten bare ikke flytter sig.

Det er helt normalt, at vægten stabiliserer sig på et bestemt niveau i en periode, selv om du gør alt det rigtige. Det er her, mange mister motivationen og giver op. Gør det ikke!!! Hold fast i dine gode vaner, så skal vægten nok begynde at flytte sig igen.

13. Glem ikke spejlet.

Hvis du er begyndt at motionere mere, kan det være, at du udvikler flere muskler. de vejer mere end fedt, så derfor kan du opleve, at du tager på i vægt fremfor at tabe dig. I stedet for at miste modet kan du tage et grundigt kig på dig selv i spejlet. Er der blevet strammet op nogle steder? Prøv også et par af de bukser, der strammede dig før, og se om de sidder anderledes.

14. Find nogen, der kan give dig støtte og opbakning undervejs i processen.

Det kan være en professionel eller bare en god veninde, men lad være med at lytte til dem, der kommer med negative kommentarer og ødelægger din motivation.

Hvis der var noget i dette indlæg, du kunne bruge, eller du kender andre, der kan have gavn af det, skal du endelig “like” det, dele det eller på anden måde sprede budskabet. Du er også velkommen til at skrive en kommentar.

Få 10 lette skridt til er slankere og gladere dig

Og modtag mit nyhedsbrev med endnu flere tips til dit vægttab

Tak for din tilmelding. Din link til aktivering kommer i en mail