I sidste indlæg fortalte jeg om Nigella Lawson, som har tabt sig ved at ligge på sofaen
efter en operation i begge fødder. Sådan et sygeleje er ellers en oplagt mulighed for mange af os til at synke ned i selvmedlidenhed, trøstespisning og tv-serier, så vægten sniger sig opad. Men for Nigella var det lige omvendt. Det var nemlig for pinligt at bede familien om at hente lækkerier hele tiden, og det gjorde for ondt selv at tage turen ud i køkkenet.
Nigella er altså en typisk småspiser
Dermed mener jeg ikke, at hun kun spiser lidt. Jeg mener, at hun kun spiser LIDT AD GANGEN. Til gengæld spiser hun MANGE GANGE!
Jeg møder mange kunder, som ikke kan forstå, de ikke taber sig, for de “spiser som en fugl”. Når de beskriver deres måltider, må jeg give dem ret i, at det ikke lyder af meget, men hvis jeg går dem på klingen, viser det sig som regel, at der er to ting, de glemmer at tage med i regnskabet:
- Drikkevarer. Først og fremmest det lille glas vin til aftensmaden men også mælk, juice (ja, også smoothies!) og sodavand. Hvis ikke du er opmærksom, kan du let få dækket over halvdelen af dit daglige kaloriebehov af flydende kalorier. Og de MÆTTER NÆSTEN IKKE
- Snacks. En lille skive ost, et stykke pålægschokolade, en halv frikadelle, et par nødder… fortsæt selv listen. Hvis der ryger en lille haps indenbords, hver gang du runder køkkenet, kan det faktisk nå at blive til en hel del i løbet af en dag.
Når vi ikke tæller de små snacks med, er det ikke kun, fordi vi glemmer dem. Det er også fordi der er noget skamfuldt ved at stå der og spise noget lige ud af pakken. Hvor ofte har du ikke smækket skuffen hurtigt i eller slugt, hvad du havde i munden, når der kom nogen ud i køkkenet? Følt dig afsløret og pinligt berørt?
Hvordan stopper du dit småspiseri?
Første skridt er at erkende problemet og få et overblik over, hvor slemt det egentlig står til (og tro mig, det kan være slemt!). Den nemmeste og mest diskrete måde er at have en seddel på køleskabet eller en blok liggende i køkkenet. Her skriver du under datoen et + hver gang du snupper en mundfuld udenfor måltiderne. Du behøver ikke skrive, hvad det var, kun at du spiste noget. Hver gang du skal lige til at hapse en snack men tager dig i det (for nu er du jo blevet opmærksom) sætter du et – på din seddel. En uge er nok til at give dig en ide om, hvor meget mad, der egnetlig er smuttet under radaren. Derefter er du klar til næste skridt, som jeg beskriver her
Trackbacks/Pingbacks