Forleden var jeg til middag hos min tante Lone. Lone har været hjemmegående det meste af sit liv. Hun har passet mand, tre børn, hus, have og en stor hund, så hun har haft rigeligt at lave. Hun har gjort det med stolthed, og hun har været god til det. Især har hun altid været kendt som en god kok.
Alligevel kan det være en plage at være til middag hos hende. Hun nøder og presser mig til at tage mere, selv om jeg er mæt og siger nej tak. Det værste er, hvis der kun er en lille smule mad tilbage. Så presser hun endnu mere på, og hvis hun ikke kan få det afsat, ender hun med at spise det selv. Enten ved bordet eller i køkkenet. Hun bruger altså sig selv som skraldespand
For “det er da synd, hvis det skal gå til spilde”.
Synd???
For hvem???
Frikadellen eller småkagen er hamrende ligeglad.
På det ubevidste plan er det hende selv, hun synes det er synd for. Og hun er ikke den eneste kvinde, der har det sådan. Måske genkender du lidt af Lone i dig selv?
Når du har brugt tid og energi på at lave lækker mad til din familie eller dine venner, er det i virkeligheden din kærlighed, du tilbyder dem. Og hvis de siger nej tak til maden, siger de i virkligheden nej tak til dig. De afviser din kærlighed. Sådan føles det i hvert fald. Og det kan godt gøre ondt – selv om du ikke mærker det på det bevidste plan
Men sådan tænker de andre slet ikke
De kan nemlig godt holde tingene adskilt. De kan sagtens elske dig (og din mad) og påskønne dine anstrengelser, uden at føle, at de er nødt til at vise det ved at spise op. Og hvis du ser efter, vil du opdage, at de viser dig det på andre måder.
Hvordan viser du dig selv kærlighed?
I hvert fald ikke ved at bruge dig selv som skraldespand. Når du selv spiser den mad, du har forsøgt at presse de andre til at tage, er det jo ikke, fordi du er sulten. Og dog…
Du er sulten efter kærlighed
Og fra du var helt spæd, lærte du af din mor, at mad var kærlighed. Derfor spiser du de rester.
Du trøstespiser
Og det hjælper ikke. Det er kærlighed og anerkendelse, du har brug for. I stedet ender du med en ubehagelig følelse i kroppen, fordi du har spist mere, end du havde brug for. Og med en følelse af skam. Nu føler du, at familien eller vennerne dømmer dig og ser ned på dig, fordi du igen har vist, at du ikke kan beherske dig.
Det gør de muligvis også, men det er ikke det vigtigste, selv om det kan føles sådan. Det vigtigste er den onde cirkel, du kører rundt i. Hvor du starter med at ønske dig kærlig opmærksomhed fra dine nærmeste og ender med at bekræfte dig selv i, at du ikke er god nok. Og så har jeg ikke engang nævnt de ekstra kalorier, du får ud af det, selv om du er mæt
Sådan viser du ikke kærlig omsorg for dig selv
Det er ødelæggende for dig selvværd, at bruge dig selv som skraldespand. Hvis du virkelig ønsker at komme af med din overvægt, er du nødt til at bryde med forestillingen om, at man nødvendigvis skal spise op. Det skal man ikke! Man skal spise, til man ikke længere er sulten. Derefter kan man læne sig tilbage og nyde det gode selskab. Resterne skal du komme i køleskabet, hvis der er nok til næste dag. Ellers skal de i skraldespanden. Den rigtige!
Jeg ved godt, at der er meget fokus på madspild for tiden. Og ja, i princippet er det en dårlig ide at smide mad ud. Men er det en bedre ide at opbevare den på maven eller under hagen i årevis?
Dine ekstra kilo er også en form for madspild
Vis dig selv respekt og brug den rigtige skraldespand!
