1.  Sæt realistiske mål.Tab_dig_uden_afsavn

Bladene bugner af kure, der lover dig imponerende vægttab på kort tid, men den barske sandhed er, at hvad der hurtigt forsvinder, kommer også hurtigt igen. Et holdbart vægttab tager tid – især hvis du skal tabe meget – så sæt dig nogle delmål, og husk at nyde sejren, når du opnår et af dem.

2. Lad være med at lave helt om på din kost på en gang.

Jo mere drastisk du lægger din livsstil om, jo større er chancen for, at du ikke kan overholde det. Små, gradvise ændringer, som passer ind i dit og din families liv, er vejen frem. Husk at 20% af indsatsen ofte giver 80% af resultatet.

3. Før kostdagbog.

Det er et fantastisk redskab til at finde ud af, hvad der rent faktisk ryger indenbords i løbet af en dag. Den hjælper dig til at se, hvornår og hvorfor du spiser det, du gør. Bevidsthed om dine egne spisevaner er første skridt på vejen til at ændre dem

4. Spis langsommere

Du når både at smage på maden og mærke, hvornår du er mæt. Kort sagt: mindre mad og større tilfredsstillelse!

5. Husk at motion ikke kun foregår i en træningssal

Prøv at være mere aktiv i hverdagen. Tag trappen. Gå en tur efter aftensmaden. Tag cyklen, hvis du har en. Ellers overvej at købe en.

6. Hæng dig ikke for meget i teorierne

Du kender sikkert nogle af dem, der ved alt om, hvordan man taber sig, og som slynger om sig med gode råd om proteiner, sunde fedtsyrer og glykæmisk indeks. Mange af dem har deres viden fra de gange, de selv har tabt sig – og taget på igen. Brug energien på at ændre dine vaner, ikke på at lære teori.

7. Husk at nyde livet.

Hvis det bliver en kamp at tabe sig, eller du føler, du skal give afkald på alt for meget af det, du nyder i din dagligdag, er det meget sandsynligt, at du løber sur i det og opgiver. Så hellere justere lidt på ambitionsniveauet. Husk at hvis du både skal tabe dig og holde din idealvægt, skal du lave ændringer, du kan holde ud at leve med resten af livet.

Vil du have flere gode råd til, hvordan du taber dig og holder vægten uden afsavn?

Hvis der var noget i dette indlæg, du kunne bruge, eller du kender andre, der kan have gavn af det, skal du endelig “like” det, dele det eller på anden måde sprede budskabet. Du er også velkommen til at skrive en kommentar.

Få 10 lette skridt til er slankere og gladere dig

Og modtag mit nyhedsbrev med endnu flere tips til dit vægttab

Tak for din tilmelding. Din link til aktivering kommer i en mail