+45 28 34 42 22 Helle@slankecoachen.dk

daarlige_vanerSådan bryder du de dårlige vaner og opnår det vægttab, du ønsker

Var du også en af dem, der (igen) indledte det nye år med at love dig selv, at NU var det tiden til at gøre noget ved de overflødige kilo på sidebenene? Samtidig med at du selvfølgelig også skulle til at motionere mere, lære mindfulness og i det hele taget være et nyt og bedre menneske?

Og har du (igen) indset, at SÅ nemt er det altså heller ikke at få de gode intentioner til at passe ind i det liv, du lever?

Tillykke!

Du er ikke alene.

Hvorfor skulle 2016 også være anderledes end de andre år, som er startet på samme måde? Med de samme løfter til dig selv og den samme følelse af skam og nederlag, når det alligevel ikke lykkes. Ok, du har nu to valgmuligheder:

1: Du kan prøve en slankekur igen.

Det har du jo prøvet før. Du har sikkert også tabt dig. Men efter et stykke tid går dit vægttab i stå, fordi du får for lidt mad til at holde forbrændingen oppe. Eller du dropper kuren, fordi du er for sulten, eller fordi det simpelthen er for bøvlet at passe kostplanen ind i din hverdag. Og når du vender tilbage til din gamle livsstil, tager du hurtigt alle de kilo på igen, som du møjsommeligt havde tabt.

Så vidt – så skidt

Når en strategi gang på gang har vist sig IKKE at virke, giver det rigtig god mening at prøve den igen, ikke? Det eneste, du kan være sikker på ved at vælge den løsning er, at du vil få det samme resultat: nederlag, skamfølelse og måske endda trøstespisning med et par ekstra kilo som bonus.

2. Du kan prøve at forstå, hvorfor det går galt.

Her bliver jeg nok en smule nørdet, men hæng på alligevel. Moderne hjerneforskning kan nemlig berolige dig med, at det ikke er dig, der er noget galt med. Din hjerne gør sit bedste for at modarbejde dig, og det er en modstander, du ikke uden videre kan vinde over. Her hjælper kun tålmodighed og belønning, og her kommer forklaringen:

Din hjerne skelner mellem to slags handlinger: de målrettede og de automatiske. De målrettede handlinger styres af den prefrontale cortex (lad os for nemheds skyld kalde det bevidstheden). Det er her beslutninger tages, og nye adfærdsmønstre skabes. De automatiske handlinger, dem du har udført utallige gange – altså også dine vaner, hører hjemme langt inde i den mest primitive del af din hjerne, krybdyrhjernen. Kort sagt: bevidstheden er der, hvor beslutningerne fødes, og krybdyrhjernen er der, hvor de lægger sig til at dø.

Så mens din bevidsthed har besluttet sig for ikke at smutte forbi bageren på vej hjem, bliver det store, dumme krybdyr bare ved med at følge vanen og gøre, som det altid har gjort. Og pludselig står du der med en wienerbasse i hånden.

“Jamen hvad så med positiv tænkning, tankens kraft og alt det der?” tænker du måske. Det er klart, at bevidstheden kan holde krybdyret under kontrol, men kun hvis du er opmærksom. Og hvis du har en ganske almindelig, travl hverdag ( for slet ikke at tale om en stresset hverdag!), er det umuligt at være opmærksom på krybdyret hele tiden, og så har vi balladen.

Hvad gør du så???

Du begynder at træne dit krybdyr på samme måde, som hvis det var en hund.

Hvis du stiller en kage på bordet og går ud af stuen, vil hunden spise kagen. Hvad havde du ellers forventet? Hvis du bliver stående og holder øje med hunden, skal den nok holde sig i skindet, men så ringer din mobil, eller du skal tisse – og væk er kagen. Hvad er det for vaner, du har trænet dit krybdyr til? Hver gang du sætter dig til computeren for at arbejde, logger det sig på Facebook. Hver gang du går forbi bageren på hjemvejen, skal det have en kage. Hver gang du kommer hjem, lægger det sig på sofaen i stedet for at løbe en tur.

For at bryde vanens magt, skal du huske, at ligesom en hund reagerer krybdyret kun på to ting, hvis du vil have det til at lystre:

Gentagelse og belønning.

At tale om viljestyrke i den forbindelse vil kun starte den velkendte cirkel af nederlagsfølelse, opgivenhed og skam. At holde fast i en beslutning (viljestyrke) er en bevidst handling, og når bevidstheden er beskæftiget med noget andet, overtager krybdyret styringen. Hvis din hverdag ligner min bare den mindste smule, er din bevidsthed beskæftiget med en million andre ting i løbet af en dag, så der er rige muligheder for krybdyret til at have en fest. Det hjælper ikke at blive frustreret eller vred på dig selv. Det gør dig bare stresset, og når du er stresset, afleder det din opmærksomhed. Hvis en hund kommer til at tisse på gulvet, nytter det ikke at skælde den ud. Det gør den stresset og nervøs – og derfor mere tilbøjelig til at komme til at tisse igen.

Når du opdager, at krybdyret har ovetaget styringen igen, skal du i stedet ønske dig selv tillykke med, at bevidstheden opdagede forrædderiet. Derefter minder du uden bebrejdelser dig selv om, hvad din beslutning er. Med bevidstheden i fuld kontrol lukker du Facebook ned, tager løbeskoene på eller smider resten af kagen i skraldespanden…igen…og igen.

Til du pludselig en dag opdager, at krybdyret har fået nye, gode vaner.

Du er selv nødt til at tage den daglige kamp. Der, hvor jeg kan hjælpe dig, er med at få styr på, hvad det egentlig er for nogle (ofte ubevidste) vaner, du har, så du bliver bevidst om dem. Derefter lærer jeg dig at lægge forhindringer ud for krybdyret, og sammen finder vi frem til dine nye, gode vaner, så du kan blive – og holde dig – slank.

Derfor behøver du ikke lægge kortplan eller tælle kalorier, når du taber dig med slankecoaching. I stedet for at have opmærksomheden på maden – på alt det du skal eller ikke må – skal du have opmærksomheden ind i din egen krop. Du skal mærke, hvad du har lyst til, og hvor meget du har behov for. Og du skal lære at forstå, hvorfor et behov opstår. Sådan lærer du at træffe bevidste valg og at give dig selv det, du virkelig har behov for. Hvad enten det handler om mad eller  i virkeligheden handler om kærlig omsorg.

God kamp! 🙂

 

 

 

 

 

 

Få 10 lette skridt til er slankere og gladere dig

Og modtag mit nyhedsbrev med endnu flere tips til dit vægttab

Tak for din tilmelding. Din link til aktivering kommer i en mail