Hvad enten du allerede er i gang med et vægttab eller bare gerne vil undgå at tage på i julen, har du sikkert prøvet at vågne op med moralske tømmermænd efter en af årets julefrokoster.

Du har spist

forkert

for sødt

for fedt

for meget

Det er der jo ikke så meget at gøre ved nu. Men derfor er der ingen grund til at give op og kaste sig ud i det store madorgie. Der kommer en mere udførlig guide til, hvordan du kan forberede dig på de fede juledage, men til dig, som har brug for akut krisehjælp, før det går løs ved buffeten igen, har jeg lavet

10 hurtige tips til jul uden ekstra sul

 

1. Gå IKKE sulten til bords. Så spiser du hvad som helst og sluger maden for hurtigt. Drik rigeligt med vand, før du tager af sted, og spis et let måltid med mange proteiner et par timer før (f.eks. kylling eller kalkun)

2. Vær kræsen. Du kan spise frikadeller og leverpostej resten af året, hvis du vil, og supermarkedets pebernødder smager i virkeligheden ikke særlig godt. Her skal du koncentrere dig om det nye, det anderledes og det virkelig lækre

3. Undgå pendulfart til buffeten. Jo flere gange du går derop, jo større chance er der for, at du bliver fristet til forkerte valg. Hvis alt er stillet frem fra starten, fylder du tallerkenen op med det, du gerne vil have. Hvis retterne bliver sat ind efterhånden, beslutter du på forhånd, hvad du vil spise i dag, og hvad du kan udsætte til næste julekomsammen.

4. Skab balance. Hvis du har spist for meget og for fedt den ene dag, kan du spise noget let den næste

5. Tag mindre portioner. Det sidder dybt i mange af os, at det ikke er pænt at levne, så vi spiser, hvad der er på tallerkenen. Hvis du samtidig spiser langsomt og bruger en mindre tallerken, vil det føles som om, du har fået mere mad, end du faktisk har

6. Rationer. Hvis du har særlige julefavoritter, som tit vil komme på bordet, kan du på forhånd bestemme dig til en samlet kvote for, hvor mange af dem du må spise i alt. Så kan du fordele kvoten ud over dagene, som det passer dig bedst

7. Køb ind i sidste øjeblik. Jo tidligere du fylder huset op med julelækkerier, jo større er chance for, at du bliver fristet og forgriber dig på dem

8. Del. Det er vejen frem, hvis du gerne vil smage så meget som muligt. Skær over på fadet eller find en forbundsfælle, og husk at en halv smager lige så godt som en hel

9. Drik også vand til. Øl og snaps er de oversete skurke til julefrokosterne, og hvis du rigtig går til den, kan du drikke lige så mange kalorier, som du spiser

10. Nyd det. Der skal være forskel på hverdag og fest, og det er kun jul en gang om året. Lad være med at miste modet, hvis du falder i en gang eller to. Det vigtigste er, at du hurtigt kommer tilbage på rette spor. Hvis du spiser og lever sundt 80% af tiden, vil de sidste 20 % ikke gøre den store skade, så længe det kun drejer sig om nogle få uger.

Glædelig jul <3

 

Få 10 lette skridt til er slankere og gladere dig

Og modtag mit nyhedsbrev med endnu flere tips til dit vægttab

Tak for din tilmelding. Din link til aktivering kommer i en mail